En del af Odsherred Kommune
Vores boliger
Billede af bolig

På Bobjergcentret er der 48 lejligheder, som udlejes gennem VAB. Det er Odsherred Kommune, der visiterer til lejlighederne

Hver lejlighed er på 67 m² inklusiv fællesareal. Lejen af lejligheden foregår gennem VAB, alt omkring lejemålet såsom indskud, lejekontrakt og syn af lejligheden varetages af VAB. Personalet på Bobjergcentret har ingen indflydelse på udlejningen.

Opstår der problemer i boligen, er det VAB som skal kontaktes.

Indretning af lejlighederne

Hver lejlighed har sammenhængende tekøkken-stue, soveværelse og stort badeværelse. I de fleste lejligheder er der loftlifte i soveværelse og badeværelse. Hver lejlighed har køleskab, et værdiskab, et aflåseligt skur på 1,9 m² samt en lille overdækket terrasse.

Tilslutning af telefon og tv sker ikke automatisk. VAB kan være behjælpelig med kontaktoplysninger og udbyder. 

Centrets indretning

De 48 boligerne ligger på fem gange med 8-10 boliger på hver gang, -  på den nyeste afdeling (afd. E) er der 12 boligere. Centralt på centret, ligger fællesrummene med spisestue, dagcenter og dagligstue. Der er desuden en lille dagligstue i den anden ende af centret, hvor man kan trække sig tilbage, hvis man ønsker det.

Centret har tre sansehaver, hvoraf den ene er placeret i en lukket gårdhave.

Det er VAB, der står for vedligeholdelse af haven og for snerydning.

Kontakt VAB

Se hjemmesiden: Vestsjællands Almene Boligselskab (VAB)